Tilmelding Log på
  • Roskilde Motion
  • Holdoversigt
    • Powerwalk 
    • Rødt hold
    • Orange hold
    • Gult hold
    • Grønt hold
    • Turkis hold
    • Blåt hold
    • Sort hold
    • Begyndertræning løb 2026
    • Begyndertræning powerwalk 2026
  • Begyndertræning
  • Om os
    • Om Roskilde Motion
    • Mødested
    • Sponsorer og rabataftaler
    • Kalender
    • Klovneløb i Roskilde
    • Klubstab
  • Bliv medlem
  • Kontakt

Nyhedsbrev 4. februar 2026

5. feb. 2026, kl. 16.02

Kære medlemmer i Roskilde Motion. 


Vi er glade for at kunne præsentere vores nye nyhedsmail, som fremover udkommer to gange årligt. Her vil vi holde jer opdateret på klubbens aktiviteter, begivenheder og bestyrelsens arbejde.

Den nye bestyrelse

Bestyrelsen i Roskilde Motion er nu konstitueret, og vi byder velkommen til både nye og velkendte ansigter:

  • Formand: Anette Spanggard
  • Næstformand: Marie Thorup
  • Bestyrelsesmedlemmer: Sagarika Weinreich-Jensen, Tine Rosenberg, Tove From Jørgensen og Arly Nielsen
  • Suppleanter: Maiken Lindberg og Flemming Ortvald
  • Kasserer: Sten Andreasen


Bestyrelsen har allerede afholdt to møder, hvor opgaverne er blevet fordelt, og de nye medlemmer er blevet sat ind i arbejdet.

Vi er stolte af, at bestyrelsen består af medlemmer fra mange forskellige hold i klubben. Det giver os et godt indblik i, hvad der rører sig rundt omkring. 


Formand Anette og næstformand Marie har desuden deltaget til et netværksmøde hos DGI for at få inspiration til, hvordan vi kan udvikle vores klub til gavn for alle medlemmer og søge fondsmidler til aktiviteter.  


Husk: I er altid meget velkomne til at kontakte os med spørgsmål, idéer, ris, ros eller forslag til nye arrangementer.


Udvikling af trænere og holdledere

Som nævnt på generalforsamlingen i 2025 ønsker bestyrelsen at investere i klubbens frivillige kræfter. Derfor vil vi tilbyde DGI’s løbetræneruddannelse (kursus 1 og 2) til udvalgte trænere og holdledere. Klubben finansierer en del selv og er samtidig i gang med at søge relevante fondsmidler til frivillige foreninger.  På det kommende træner- og holdledermøde beslutter vi i fællesskab, hvilke fem personer der sendes af sted i 2026. Vi prioriterer:

  • én holdleder, træner eller assistent fra hvert hold
  • personer, der gennem længere tid har taget ansvar for ruter, fremmøde og fællesskab


Påskefrokost 2026

Traditionen tro inviterer vi til påskefrokost den sidste onsdag inden påskeferien.  


  • Onsdag den 25. marts 2026
  • Thomas Have, Himmelev
  • Minimum 30 deltagere
  • Tilmelding via Holdsport 


Vi håber at se mange af jer til en hyggelig aften med god mad og godt selskab.


Begyndertræning 2026

Vi starter nye begynderhold lørdag den 14. marts 2026, og forløbet kører i 12 uger frem til lørdag den 6. juni 2026, hvor vi alle klapper nyløberne i mål på deres første 5 km tur. Tilmelding til begyndertræning er åben nu.


Motionsløb i 2026

Mange af jer er allerede i fuld gang med at planlægge løb i 2026, og det er fantastisk, at vi kan deltage sammen på tværs af alle klubbens hold. På Holdsport kan du se, hvilke løb medlemmer deltager i og evt. arrangere samkørsel.


Planlagte kommende løb i 2026:

  • DGI Crossløb Rørvig, 7. februar
  • DGI Crossløb Ruds Vedby, 7. marts
  • Lissabon Halvmaraton – 8. marts
  • Friløbet – 15. marts
  • Berlin Halvmaraton – 29. marts
  • Den Grønne Halvmaraton – 26. april
  • CPH Marathon – 10. maj
  • Royal Run – 25. maj
  • Park Stafet Roskilde – 11. juni
  • Klovneløb i Roskilde – 21. juni (afholdes af os selv)
  • Etape Bornholm – 20.–24. juli
  • Julemærkeløbet – september (dato følger)
  • CPH Halvmaraton – 20. september
  • HCA Halv-/Maraton – 27. september
  • Sandflugtsløbet – 24. oktober


Har du planer om andre løb, som skal på Holdsport, så skriv til Marie Thorup (blåt hold). Bemærk: Roskilde Motion dækker ikke startgebyrer, men yder tilskud til Park Stafet og Julemærkeløbet


Morgenmad & fællesskab

Vi fortsætter med morgenmad den 2. lørdag i hver måned på Duebrødre Kloster. Yoga udgår desværre, da der ikke var nok tilmeldte.


Bestyrelsen arbejder pt. på at finde alternativer og billigere muligheder for lokaler til møder og arrangementer, herunder holdleder/assistent-møder og evt. morgenmad. Bestyrelsesmøder afholdes privat hos bestyrelsesmedlemmerne.


Vi melder ud, hvis vi finder nye lokaler til morgenmad i løbet af året.


Sociale medier – hjælp os med at vise klubben frem

Vi vil gerne vise omverdenen, hvor fantastisk en klub Roskilde Motion er. 


Derfor tager vi meget gerne imod billeder fra:

  • træning
  • sociale arrangementer
  • motionsløb


Send dem til Marie Thorup (blåt hold), så deler vi dem på klubbens sociale medier.


Retningslinjer i klubben

Holdskifte

Det skal være rart at løbe – for både dig og for dit hold. Hvis du ønsker at skifte hold, er det altid muligt at møde op til en prøvetræning på et andet hold. Du kan altid tale med din træner/holdleder om hjælp til dette.


Alle hold skal overholde deres officielle pace. Løber man for hurtigt eller for langsomt, opfordrer vi til at finde et hold, der passer bedre.


Læs mere om vores retningslinjer her:https://www.holdsport.dk/media/W1siZiIsIjIwMjUvMDIvMjAvMWtydnFkc3F1aF9Sb3NraWxkZV9Nb3Rpb24ucGRmIl1d/Roskilde%20Motion.pdf?sha=1b2f88db98331072


Rabatter til medlemmer

Som medlem får du:

  • 20 % hos Løberen i Roskilde (rabatten gælder kun i den fysiske butik)
  • 15 % i SNOWFUN på udvalgte varer (rabatten gælder kun i den fysiske butik)
  • 10 % på Café Knarr i perioden 1. oktober - 31. marts 
  • Rabat på DGI Crossløb med koden: cross26medlem


Vi glæder os til et år fyldt med løbeglæde, powerwalk, fællesskab og gode oplevelser både på og uden for stierne.  


Bedste hilsner Bestyrelsen i Roskilde Motion

De seneste opslag Alle
Ny bestyrelse i Roskilde Motion - 2026
Kære alle. Den nye bestyrelse i Roskilde Motion er konstitueret, og de nye poster fordeler sig således: Formand: Anette Spanggard (powerwalk)Næstformand: Marie Thorup (blåt hold)Bestyrelsesmedlem: Sagarika Weinreich-Jensen (sort hol...
DGI Crossløb - rabatkode
Hej alle. Nu kan der købes billetter til DGI crossløb. Med rabatkode cross26medlem kan du få rabat.
Klovneløb 2025 - vi fik samlet 22.500 kr ind til De Danske Hospitalsklovne
Søndag d. 22. Juni afholdt Roskilde Motion Klovneløb i Roskilde med næsten 300 deltagere fra lokalområdet. Det var en fantastisk dag med en masse glade børn og forældre, hvor vi fik samlet 22.500 kr ind til De Danske Hospitalsklovne...




Andre sider fra Holdsport
  • Info om RoskildeMotion.dk
  • Forening af Holdsport